Chokolade-mokkakage

6 æggehvider (2 dl)
3 1/2 dl sukker

Creme:
1 1/2 dl stærk, kold kaffe
250 g smør eller margarine
1 dl flor med chokoladesmag
3 æggeblommer

Pynt:
Mandelsplitter
Flor med chokoladesmag

Tegn på bagepapir 3 cirkler på 22 cm i diameter. Smør papiret, og drys mel inden for cirklerne. Stil ovnen på 125 C. Pisk æggehvider og sukker i en skål over vandbad, til marengsen er tyk og fast. Bred marengsen ud i cirklerne på bagepapiret. Sæt alle pladerne i ovnen på en gang, men lad dem bytte plads ind i mellem. Samlet bagetid ca. 1 3/4 time. Løsn dem efter bagning fra papiret. Rør smør og flor med chokoladesmag til det er luftigt. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen under omrøring. Til sidst røres kaffen i.
Læg bundene sammen med creme imellem. Fordel cremen på kagens sider. Tryk derefter mandelsplitterne fast på siderne. Sprøjt til sidst et flot mønster oven på kagen. Drysses med lidt sigtet flor.

Kilde: Opskrifter fra SuperBest

Chokoladekage med cappuccino-mousse

Bunden:
125 g mørk chokolade
125 g usaltet smør
75 g sukker
4 æggeblommer
50 g sukker
50 g mel
2 æggehvider
25 g sukker

Cappuccino-mousse:
125 g mørk chokolade
125 g usaltet smør
75 g sukker
1 espresso (- svarer til 1/2 dl meget stærk kaffe)

Bunden:
Chokolademassen smeltes. I mellemtiden piskes æggeblommerne hvide og blandes forsigtigt i chokolademassen. Æggehviderne piskes sammen, men husk – det er vigtigt at æggehviderne er pisket halvt stive inden sukkeret tilsættes.
Det hele vendes godt sammen og hældes over i en smurt springform og bages i en forvarmet ovn på 170°C i 30-35 min. (varmluft). Husk altid at tjekke om kagen er færdig med en tynd spids genstand inden den tages ud. Kagen stilles på køl.

Cappuccino-mousse:
Fremgangen er den samme som til bunden bortset fra del, hvor man udbløder husblasen i vand og smelter den i den varme espresso, hvorefter den vendes sammen med den meltede chokolade. Til sidst vendes de piskede æggehvider i massen – men vær opmærksom på at & ikke må være for varmt – kun lunt.
Cappuccino-moussen hældes over den afkølede bund og stilles i køleskabet til næste dag.

Kilde: Opskrifter fra SuperBest

Carpaccio (Marineret oksekød)

(20-25 minutter)

200 g velhængt oksemørbrød, -fillet eller –inderlår i tynde skiver
4 spsk olivenolie, extra vergine
2 spsk citronsaft
salt, friskmalet peber
50 g parmesan i et stykke
1 citron
frisk persille eller basilikum

Fordel oksekødsskiverne på fire portionstallerkener.
Pisk olie og citronsaft sammen og tilsæt lidt salt. Kom marinaden over kødskiverne. Kom friskkværnet peber på.
Lad kødet trække med marinaden i 5-10 minutter. Høvl parmesanen i tynde skiver og kom den på kødet sammen med friske basilikumblade og/eller hakket persille. Server straks efter. Citronen halveres og serveres til. Hvidt landbrød serveres til.

Kilde: Den Lille Italienske Kogebog, Aschehoug Fakta

Cajsa Wargs Juleskinke

(8-10 personer)

Ca. 2 kg letsaltet og letrøget skinke, skåret af inderlåret
1 ½ tsk. Hel allehånde
1 tsk. Hele nelliker
2 tsk. Rosmarin
1 tsk. Merian
4 laurbærblade

Knus krydderierne i morter og smuldr laurbærbladene mellem fingrene. Skær sværen af skinken, men ikke fedtet. Læg skinken på et stort stykke folie og klap krydderierne ind i skinken. Pak folien om skinken og lav et lille kryds foroven. Sæt stegetermometer i skinken, så spidsen sidder i midten. Sæt skinken i ovnen ved 175° på nederste rille 2 ¼ – 2 ½ time, til termometret viser 60°. Tag skinken ud og lad den hvile 15 min., inden den skæres i skiver.

Til skinken spises rødkål, grønkål or kålrabimos eller en lidt mere moderne udgave af grønsager, nemlig ”Glaserede rodurter”.

Kilde: Anne Skovgaard-Petersen, Familie Journalen

Brown Sugar Squares

150 g smør
500 g brun farin
2 æg
180 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
2 dl. hakkede, smuttede mandler
2 tsk. vanillesukker

1. Sæt ovnen på 150-175 grader
2. Smelt smør og brun farin i en gryde. Lad det syde svagt i ca. 5 min. Lad det køle af.
3. Tilsæt æggene i den afkølede banding.
4. Rør mel, bagepulver, mandler og vanillesukker i blandingen.
5. Hæl blandingen i en teflonform eller i en smurt bradepande (20×30 cm)
6. Bag på nederske rille i 30-45 min. Prøv med en strikkepind om kagen er færdig. Der må ikke sidde fugtig dej på strikkepinden. Lad den køle af. Skær den ud i kvadrater.

Kilde: Opskrifter fra SuperBest

Bønnesalat

(1 tim. 20 min.)

350 g friske grønne bønner eller tilsvarende mængde dybfrosne eller fra dåse
1 hårdkogt æg
1 spsk finklippet sar eller 1 spsk hakket persille

Marinade:
1 dl olie
1½ spsk citronsaft eller vineddike
salt
friskkværnet peber
1 fed knust hvidløg

Nip og skyl friske bønner. Kog dem møre i saltet vand. Hæld dem til afdrypning i en sigte. Dybfrosne bønner skal også koges, men knapt så længe som friske. Dåsebønner hældes blot til afdrypning.
Læg bønnerne i en skål. Pisk marinaden sammen og smag den godt til. Den skal være ret krydret for at give smag nok til bønnerne. Hæld den over bønnerne og bland salaten godt. Lad salaten trække mindst ½ time. Drys hakket hårdkogt æg, hakket sar eller persille over ved anretningen.

Servering:
Bønnesalat kan serveres som en del af en hors d’oeuvre med sprød flute til. Serveres også som tilbehør til kød, fisk og fjerkræ.

Kilde: Lotte Haveman, Bogen om Salater