Tag-arkiv: spinat

Pastafad med ost

(2 personer)

250 g kort pasta som rigatoni
250 g spinat
1 dl cremefraiche
2 spsk. friskrevet granaost (parmesanostens fætter)
75 g blå ost

Kog pastaen i henhold til posens instrukser. Lad den dryppe godt af. I samme gryde lægges den skyllede spinat, og den får lige så længe over varmen, at den når at klaske sammen. Hældes op til pastaen for at dryppe af. Cremefraiche og granaost røres sammen med peber, og heri vendes pasta og spinat. Kommes i et smurt ovnfast fad. Den blå ost brækkes i små stykker og lægges mest som top i fadet. Stilles i ovnen ved 250° i 5 min., til osten bobler og er smeltet. Server med tomatsalat.

Kilde: Helle Brønnum Carlsen, Familie Journalen